Er en virksomhed, som tilbyder kontorservice i form af professionel telefonpasning, kontorudlejning og sekretærservice.
Virksomheden blev etableret for 7 år siden af Helle Edelmann med et ønske om, at virksomheder i højere grad ville fokusere på kundeservice.
Et skift fra Navision til e-conomic og en specialløsning
“Som et led i vores digitaliseringsproces, blev det også aktuelt at kigge på vores bogholderi. Her har eKontoret været en super god sparringspartner og løsningsarkitekt. Da vi fik udarbejdet en specialløsning, var det enormt betryggende, at eKontoret fulgte vores onboarding-proces nøje.” fortæller direktøren, Helle Edelmann.
Edelmann Aps, er en virksomhed som tilbyder kontorservice i høj kvalitet og med et stort engagement. Servicen indebærer ikke kun telefonpasning, men medarbejdere, som er sat 100% ind i din virksomheds kernekompetencer. Edelmann ApS kontaktede eKontoret i forbindelse med en konvertering fra Navision. For at denne kunne blive en realitet, skulle der udarbejdes en specialløsning, som gjorde det muligt at importere deres faktureringsgrundlag. Grundlaget var en kombination af faste abonnementer i e-conomic og en række variable, som kom fra to forskellige systemer (CRM & telefonsystem). Som en krølle på halen havde de også deres eget Excel-ark til de sidste småting.
“Da vi fandt ud af, at man kunne automatisere importfunktionen for vores faktureringsgrundlag, var vi slet ikke i tvivl om, at dette var en god mulighed for at få automatiseret processen fuldstændig.” siger direktøren.
Den største tidsrøver ved manuel fakturering er det store tastearbejde. Grundet manglende integration til eksterne systemer – som f.eks. CRM-system, webshop eller noget helt tredje – er man nødt til at indtaste faktureringsoplysningerne manuelt. Udover at det er tidskrævende, involverer det også en øget risiko for fejl.
“Med automatisering af faktureringsprocessen, oplever vi, at kunder sparer op til flere dages arbejde om måneden. Det er imponerende hvor mange timer, man faktisk bruger på det manuelle arbejde, som er forbundet med fakturering. Vi anbefaler derfor altid vores kunder at automatisere de tunge manuelle processer for at frigive tid til andre værdiskabende opgaver.” fortæller Daniel Reimers, partner i eKontoret
eKontoret har altid optimering i højsædet, og det skyldes, at optimering ofte resulterer i effektivisering af arbejdsgange og processer samt store besparelser. Derfor anses det som det vigtigste aspekt, at der skabes en god relation til kunden, så der i samarbejde kan defineres og konkretiseres hvilken løsning, der er det bedste match til kunden.
“Vi fik en virkelig god oplevelse ved at arbejde med eKontoret. Vi har både set mærkbare besparelser på vores faktureringsproces, og vi har fået opbygget en tillidsfuld og god relation, som kun gavner det fremtidige samarbejde. Ligeledes har vi fået et langt mere fleksibelt system, hvor vi løbende kan tilføje nye funktioner ved hjælp af eKontorets ekspertise.” understreger Helle Edelmann.
“Det har været imponerende at se, hvor meget tid vi har sparet og derved effektiviseret vores daglige arbejdsgange ved at have fået vores system automatiseret.”
Claus Venning
Direktør, Propperiet
“Vi søgte en partner, som kunne holde vores hånd igennem processen, så vi sammen kunne udarbejde en effektiv plan til at nå vores mål – det fik vi i eKontoret.”
Rudiger Schasching
Økonomichef, Steinberger Alsik Hotel & Spa
“De taler letforståeligt og er gode til at lave en foranalyse af de behov, man har, og hjælpe med valg og fravalg. Så eKontoret har virkelig levet op til deres mål om at gøre det nemt.”
Morten Lapholm
Direktør, KonditorBager
Kontakt os og lad os høre din virksomheds behov
Hasselager Centervej 7
DK-8260 Viby
Kastanie Allé 16, st.
DK-2720 Vanløse
© 2024 eKontoret – Designet af Aveo web&marketing