Eksperter i e-conomic
– og i at finde den rigtige løsning til jer

e_logo_fyld

Gennem tiden har vi hjulpet over 20.000 virksomheder med at skifte til e-conomic

Det er sjældent, at to løsninger er ens. Vi har set det meste inden for ERP-systemer, og hvis vi ikke allerede har løsningen på hånden, finder vi den.

Den ene halvdel af kontoret har styr på alt det med debit og kredit, mens den anden halvdel er flydende i flere programmeringssprog. Vi har vænnet os til at tale sammen på en ikke-alt-for-nørdet måde, hvor alle kan følge med – uanset faglig baggrund. Det har også den fordel, at vi har begge ben på jorden og kan forklare tingene for vores kunder i et sprog, der er til at forstå.

Vi er vilde med store udfordringer og kan heldigvis tit præsentere vores kunder for løsninger, der er endnu federe, end de havde forestillet sig.

Medarbejderfoto

eKontorets historie

I 2006 var Allan Petersen med til at etablere en virksomhed med fokus på at skabe løsninger til telebranchen. I den forbindelse skabte virksomheden de løsninger, der i dag gør det nemt for os alle at få vores nummer med, når vi skifter teleselskab.

Senere opdagede de, at mange virksomheder følte sig låst til deres ERP- eller økonomisystem, fordi et skifte ikke bare handlede om at flytte et regnskab, men om at flytte et helt system – en dyr, kompleks og risikofyldt affære, som burde kunne gøres sikkert, nemmere og billigere. Den vision blev starten på eKontoret.

I 2012 blev eKontoret etableret, fordi stifterne så et potentiale i at tilpasse e-conomic og kombinere det med andre førende standardsystemer.

Missionen er fortsat at gøre det nemt at skifte ERP-system og at skabe unikke løsninger i og omkring e-conomic, der er tilpasset kunderne og deres måde at arbejde på, uden at løsningerne skal kodes fra bunden. Det er fleksibelt både på den korte og lange bane – også når virksomheden vokser.

eKontoret holdet

5 hurtige om eKontoret i dag

Lad os gå i dialog

Send en besked herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Medarbejderfoto

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål?