Hvis du ønsker at fordele en faktura over en periode, kan du anvende Periodisering i Nem Import.
Hvad er periodisering?
Periodisering betyder, at du fordeler et beløb over flere måneder eller regnskabsperioder, så det matcher den periode, hvor ydelsen eller varen faktisk forbruges. Det giver et mere retvisende billede af virksomhedens økonomi, og du undgår udsving i regnskabet ved ting som årlige abonnementer, ved f.eks. at fordele beløbet over 12 måneder.
Sådan gør du
- Sørg for at periodisering er opsat i e-conomic.
- I din .csv-fil, angiver du blot for de varelinjer, der skal periodiseres, en start- og slutdato.
- Når du importerer filen, vil beløbene automatisk blive periodiseret efter de datoer, der er angivet.