Vi brugte enormt mange timer på at udregne og håndtere afgifter på vores varer. Det var en tung proces, som tog tid fra andre opgaver. Vi havde derfor et ønske om at få vores processer automatiseret i en grad, så vi kunne spare noget af alt den tid, vi vidste kunne bruges bedre andre steder.’’ fortæller direktøren, Claus Venning.

Automatisering er en problemstilling, som eKontoret ofte møder hos deres kunder og som de har stor erfaring med at løse. Den kontinuerlige udfordring er at spare tid i de processer, som virksomheden er bevidst om er tidskrævende. Claus Venning, som er indehaver af Propperiet, kom til eKontoret med denne klare overbevisning om, at han ønskede at spare tid og få automatiseret sin forretning. Det gjorde det nemmere for eKontoret at lægge en slagplan for, hvordan vi kunne udarbejde den bedste løsning.

 

Tidsbesparelse ved automatisering

Formålet med automatisering er at spare tid på arbejdsprocesserne, så ressourcerne kan allokeres andetsteds. Det kan være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor automatiseringen vil give det største udbytte. For propperiet var det ift. de store mængder af papirarbejde og manuelle processer.

’’Vi har fået elimineret vores papirarbejde og de tidstunge, manuelle processer, som vedrører beregning af de forskellige afgifter. Det har været imponerende at se, hvor meget tid vi har sparet og derved effektiviseret vores daglige arbejdsgange ved at have fået vores system automatiseret. ’’ understreger direktøren.

Samarbejdet mellem Propperiet og eKontoret har skabt en tæt relation og danner grobund for fremtidige forretningsmuligheder. ’’Vi har i den grad været tilfredse med vores samarbejde med ekontoret. Hele konverteringsprocessen gik fuldstændig smertefrit. Vi har fået en klar og letforståelig vejledning hele vejen igennem. Det kunne ikke være klaret bedre og derfor ser vi frem til et fremtidigt samarbejde med ekontoret.’’ tilføjer direktøren.

Fordele

  • Eliminerer manuelle processer
  • Eliminerer det tunge papirarbejde
  • Overblik over alle afgifter
  • Tidsbesparelser

Propperiet

Propperiet er en af de få vinimportører, som har været med på det danske vinmarked siden 2002. Virksomheden er ejet af kok, sommelier og tjener, Claus Venning.

Med et fokus på gode priser og vin i særklasse er propperiet leverandør for flere Michelin restauranter.

Besøg Propperiet