Hos eKontoret ser vi os selv som IT-håndværkere, der leverer og får tingene til at lykkes. Gennem tiden har eKontoret konverteret over 10.000 virksomheder til e-conomic – og det er sjældent, at to løsninger er ens. Vi har set det meste inden for ERP-systemer, og hvis vi ikke allerede har løsningen på hånden, så finder vi den!

Det er vigtigt for os at møde vores kunder i øjenhøjde og tale et sprog, som er til at forstå. Og for os er det den bedste arbejdsdag, når vi kan præsentere vores kunder for en løsning, der er endnu federe, end de havde forestillet sig.

Det er ønsket om at skabe løsninger, der gør hverdagen nemmere for danske virksomheder og organisationer, der har samlet os tre ejere Niels Anker Johnsen, Allan B. Petersen og Daniel Reimers i eKontoret.

Allan er løsningsarkitekt, og Niels er løsningssælger. Et par problemknusere, der får julelys i øjnene over de udfordringer, som ellers giver andre grå hår.
I 2006 etablerede de en fælles virksomhed med fokus på at skabe løsninger til telebranchen. Blandt andet står de bag de løsninger, der i dag gør det nemt at få sit telefonnummer med, når man skifter teleselskab. Senere opdagede Niels, at mange virksomheder nærmest var låst til deres ERP- eller økonomisystemudbyder, fordi et skifte ikke bare handlede om at flytte et regnskab, men om at flytte et helt system. En dyr, kompleks og risikofyldt affære, som burde kunne gøres billigere, nemmere og sikkert. Den vision blev starten på eKontoret.

I 2012 etablerede de sammen eKontoret, fordi de så potentialet i at tilpasse e-conomic og kombinere det med andre standardsystemer, som hver især er de bedste på deres område. Ved at sammensætte systemer er det muligt at skabe dynamiske og fremtidssikrede løsninger, der er tilpasset den enkelte virksomheds behov og ønsker.

I dag er Niels eKontorets salgsdirektør og har ansvar for salg, partnerskaber og marketing.
Allan er adm. direktør og tager sig af udvikling, kommunikation og administration.
Daniel er underdirektør med ansvar for leverance og virksomhedens økonomiske supermand, der kender til alt inden for e-conomic – også når det gælder effektivisering af arbejdsgange, opsætning og tilpasning af moduler. Det er også Daniel, der har overblik over jeres konvertering og sikrer, at den fungerer optimalt.

Når det gælder konvertering, så har erfaring stor betydning. Vi har samlet et team af dygtige medarbejdere, som sammen med os har den erfaring og viden, der skal til for at bevare overblikket og sikre, at alle bolde bliver grebet selv ved komplekse konverteringer.

5 hurtige om eKontoret:

  • Vi har kontorer i København og Aarhus og er ca. 10 medarbejdere.
  • eKontoret tilpasser e-conomic, så det passer til kundens behov.
  • Siden 2012 har vi konverteret over 10.000 virksomheder til e-conomic.
  • Vi har udviklet en række løsninger og integrationer til e-conomic.
  • På baggrund af eKontorets erfaring og viden om løsninger og systemer kan vi rådgive virksomheder til den bedste ERP-løsning, og vi afholder jævnligt gratis workshops for kunder og deres medarbejdere.

Allan Petersen

Direktør | Stifter

abp@ekontoret.eu
+45 2222 0010

Niels Anker Johnsen

Salgsdirektør | Stifter

naj@ekontoret.eu
+45 2222 0011

Daniel Reimers

Underdirektør | Medejer

dr@ekontoret.eu

Kasper Deleuran

Konsulent & udvikler

ksd@ekontoret.eu

Olga Behrens

Konsulent

ob@ekontoret.eu

Steven Kruse

Konsulent

skr@ekontoret.eu

Jan Paarup

Konsulent

jp@ekontoret.eu

Salam El-Sayed

Adm. Medarbejder og konsulent

se@ekontoret.eu

Tanja Mondrup Mikkelsen

Grafiker

tm@ekontoret.eu

Anton Dolivets

Udvikler