Automatisering i og omkring e-conomic

Mange virksomheder bruger alt for lang tid på processer, der burde køre af sig selv. Vi bygger de systemer, der gør det muligt i og omkring e-conomic.

Sidder I fast i et gammelt system?

Det sker for de fleste på et tidspunkt. Systemet, der engang løste opgaven, er i dag langsomt, dyrt at vedligeholde og svært at tilpasse, når forretningen ændrer sig. Resultatet er, at I tilpasser jeres arbejdsgange til systemet i stedet for omvendt – og at enkle ændringer kræver lange ventetider og store fakturaer fra leverandøren, hvis det overhovedet er muligt at få lavet.

De fleste bliver længere end nødvendigt, fordi de ikke ved, at der er et alternativ. Det er der.

Og det behøver ikke betyde, at I skal skifte det system, I er glade for. Vi bygger broen imellem jeres eksisterende systemer og e-conomic – så I kan fortsætte med det, I kender, og stadig få det hele til at hænge sammen.

Det, I bruger lang tid på i dag, kan køre automatisk i næste måned.

Fælles for de opgaver, vi løser, er, at der er store mængder data, der skal behandles, inden de kan lande rigtigt i e-conomic. Det er præcis det, vi er gode til.

Vi bygger det, der mangler rundt om e-conomic – systemer, der passer til præcis jeres forretning og de regler, der gælder for jer. Tænk på det som et oversættelseslag: vi tager data fra de systemer, I allerede bruger, oversætter dem til e-conomic-sprog og sørger for, at det lander rigtigt. Data kan komme fra FTP, Excel, CSV, CRM-systemer, vikarsystemer, vejningssystemer eller noget helt femte – formatet er sjældent et problem.

 

medarbejderfoto

Vi har f.eks. bygget

Afregningssystemer til forsyningsselskaber

Henter automatisk måledata, beregner forbrug efter gældende tariffer og genererer fakturaer i e-conomic.

Kontingentafregning for brancheforeninger

Henter medarbejdertal fra CVR-registret, beregner kontingent efter opsatte regler og fakturerer hundredvis af medlemmer på én gang.

Lager- og statusoptælling for butikskæder

Samler optællingsdata fra butikkerne, behandler dem og laver reguleringer direkte i e-conomic.

Ordrestyring og afregning for transportvirksomheder

Håndterer tusindvis af ordrer om måneden, beregner afgifter og tillæg automatisk og fakturerer korrekt hver gang.

Integration til vikarsystemer

Integration der binder vikarsystemet og e-conomic sammen, så afregning og fakturering sker automatisk uden at skifte det system, I allerede bruger til at drive forretningen.

Integration til ældre og branchespecifikke systemer

Systemet kører i sikrede datacentre, og kan skaleres efter behov, så I ikke risikerer at mangle ressourcer, eller betale for et kæmpe system i ikke bruger.

Er det noget for jer?

Bruger I e-conomic og har processer, der tager længere tid end de burde – fordi noget skal tastes ind manuelt, flyttes fra ét system til et andet eller på anden måde behandles, inden det kan lande i e-conomic – er svaret sandsynligvis ja. 

Hvis I er i tvivl, om vi er de rigtige til at løse jeres opgave, er den hurtigste vej at ringe og fortælle os, hvad I sidder med. Vi kan lynhurtigt svare på, om det er noget, vi kan løse.

Det kan være, at I er:

Udgangspunktet er (selvfølgelig) altid jeres forretning

Sådan griber vi processen an:

Vi starter altid med en snak for at forstå de udfordringer, I sidder med i hverdagen. I de fleste tilfælde er et telefonmøde eller et Teams-møde nok. Hvis opgaven er større, kommer vi gerne ud og snakker det igennem. Når vi forstår opgaven, får I et konkret forslag til, hvordan vi kan løse den – og en fast pris på, hvad det koster at få den udviklet, hostet og supporteret.

Vi lytter og forstår
Vi forstår jer
Vi sætter os ind i jeres arbejdsgange, jeres data og det, I gerne vil opnå.
 
I får et forslag og en fast pris
Forslag & pris
I ved præcis, hvad I får, og hvad det koster, inden vi går i gang.
 
Vi bygger og tester
vi bygger
Vi udvikler løsningen i tæt dialog med jer og sikrer, at den virker, inden den sættes i drift.
 
Vi sørger for, at det kører
Det kører
Vi hoster og supporterer løsningen og sørger for, at den følger med, når regler eller behov ændrer sig.
 

Fast pris. Ingen overraskelser. Ingen binding.

Hosting og support uden binding

Hosting og support faktureres månedligt og kan opsiges med én måneds varsel. Vi binder ikke kunder – vi laver hellere løsninger, som I ikke har lyst til at forlade.

Fast pris på det, vi har aftalt

I får altid en fast pris på det, vi har aftalt. Finder I på nye idéer undervejs, prissætter vi dem separat – men det, vi har aftalt, koster det, vi har aftalt.

 

Hvad kan vi hjælpe jer med?

Lad os høre, hvad I bøvler med - og hvad I drømmer om i stedet for.

Vi har set og bygget det meste, når det gælder løsninger i og omkring e-conomic. Kontakt os i dag, så vender vi fluks tilbage med et bud på, hvordan vi kommer videre hurtigst muligt.

Hvis vi ikke kan hjælpe, kan det være vi kender andre, der kan.

Det er selvfølgelig helt uforpligtende at skrive til os.

Lad os gå i dialog

Send en besked herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Medarbejderfoto

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål?